Menu

Skibby IK vil fastholde ungdomsspillere

image DBU logo
10. maj 2015 kl. 15:11
Skibby IK sætter fokus på sundheden blandt de lokale unge og ønsker at fastholde dem i fodbold. Det skal deltagelse i Kattegat Cup 2015 med støtte fra DBU’s Ungdomsfond hjælpe med.

50 klubber fra hele landet modtager hver 10.000 kroner fra DBU’s Ungdomsfond til en aktivitet, som skal fastholde ungdomsspillere. Skibby IK er udvalgt ud af et skarpt ansøgerfelt på 164 klubber, hvor specielt én tendens gør sig gældende i årets ansøgere.

”Årets ansøgere har som vanligt været meget fokuserede omkring udlandsture og stævner, hvor klubbens unge bliver rystet rigtig godt sammen og på den måde får et fællesskab, som er svært at forlade. Som noget nyt ser vi dog flere klubber end tidligere, som har fokus på aktiviteter på tværs af alder og køn,” fortæller Christian Bordinggaard, administrator for DBU’s Ungdomsfond.

Skibby IK har i mere end 30 år sendt ungdomshold til Kattegat Cup i Grenå. Det er en turnering, der niveaumæssig og socialt passer godt til Skibby IK. Allerede tidlig forår begynder snakken i ungdomsrækkerne omkring årets højdepunkt – Kattegat Cup. Der er en ligelig fordeling af drenge og pigehold. Udover det sportslige er der masser af øvrige aktiviteter og oplevelser under stævnet for spillerne. Derfor har turen en stor social betydning for sammenhold på tværs af årgange og køn. Forældrene på ”Skibby Allé” sørger for et fælles samlingspunkt, opbakning og støtte under hele stævnet.

Om DBU’s Ungdomsfond af 18. maj 1964:

Siden 1988 har DBU’s Ungdomsfond uddelt 8.066.000 kr. til mere end 700 forskellige klubber. I den nuværende tildeling har 24 klubber ikke tidligere modtaget støtte. Der skal gå minimum fem år fra en støttetildeling, til klubben igen kan modtage støtte.

Læs mere på www.dbu.dk/ungdomsfond

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere
Luk