Menu

Skibby godt på vej, og lavede lige et dacapo

10. maj 2015 kl. 15:08
Fra fjorbold.dk

Af John Jørgensen

Efter den flotte indvielse af kunstgræsbanen i Skibby stod den så på en lige så alvorlig del af festlighederne, kampen for at undgå nedrykning for Skibby?s bedste hold. Det foregik lørdag eftermiddag også, og spændingen var, om det ville lykkedes Skibby at gøre kunststykket efter fra Gundsømaglekampen, som man vandt på udebane sidste lørdag med 5-1. Det var bare om at smøge ærmerne op, for én af de nærmeste konkurrenter, Hillerød GI havde i en kamp et par timer tidligere, tabt til Brødeskov.

Modstanderen hed denne gang Alsønderup, et hold også i den nedre halvdel, og da kunstgræsbanen ikke er klar, blev opgøret afviklet på træningsbanen ved siden af. Og med et resultat, som blev et dacapo.

Der var ingen tvivl. Og selvom Skibby måtte sættes i gang af et selvmål i den 18. minut, hvor en Alsønderupspiller ragede en hård tværbold ind i eget net, stod der, bortset altså fra det første kvarter, Skibby på det hele. 4 minutter senere blev det 2-0. Kasper Angilo vippede smart bolden op over målmanden i en position, hvor han lignede én der var i offside, da han modtog, men når dommeren ikke reagerede, kunne han lige så godt lave kunststykket færdigt. Og så blev det 3-0 10 minutter før tid ved Simon Linnemann, som blot skulle sætte indersiden på endnu en tværaflevering og ind.

Rimelig sikker føring, som blev reduceret direkte på frispark lige i næsten samme sekund, som dommeren fløjtede af.

Det kunne godt have blevet til et par mål mere i den halvleg, uden at nogen havde gøet af den grund, men i mange tilfælde stoppede angriberne af én eller anden grund op, når de skulle lave det sidste, de afgørende afleveringer og de sidste skud på mål. Et faktum som træner Ib Kristensen da også fremhævede i pausen skulle ændres, og det blev det så.

I en halvleg, hvor der stod Skibby på det hele. Knapt så mange mål blev det til, men meget bedre spil. Startende med, at Lars Larsen sikkert sendte bolden ind på et straffespark og afsluttende 10 minutter inde i halvlegen  med, at Lasse Kamper blev spillet fuldstændig fri og i medløb en kvart banelængde, smart passerede Alsønderups målmand.

Resten var ren opvisning, men ikke særligt effektivt og kampen sluttede som i lørdags med en 5-1 sejr mod en modstander, som godt nok lavede et mål, men ellers ikke havde noget som helst, der lignede en mulighed.

Resultatet gjorde godt i kampen for at undgå nedrykning, som

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere
Luk