Frederikssund FB udviser stor mangel på fairplay og respekt.
Frederikssund FB udviser stor mangel på fairplay og respekt.
Efter U/16 drenge kampen d. 12/06-2013 på Skibby Stadion valgte SIK at nedlægge protest mod FFB, som havde taget 2 ulovlige spillere med på holdet for at være helt sikre på at vinde kampen.
SIK gjorde FFB før det første indbyrdes opgør opmærksom på at FFB var i gang med at bruge en ulovlig spiller som var opført på holdkortet, SIK kunne i den forbindelse have nedlagt protest og ganske sandsynlig vundet den, men grundet et ønske om et godt samarbejde og venskab med vores naboklub, valgte vi ikke at gøre mere ved sagen.
FFB´s tak til SIK var at stille op til kampen i Skibby med 2 ulovlige spillere, hvilket vi finder dybt respektløst fra FFB´side at gøre , og må konkludere at vinde er vigtigere end Fairplay for FFB.
Desværre kan FFB ikke forsvare sig med uvidenhed omkring brugen af de ulovlige spillere idet reglerne på dette område er så klare og ikke til at misforstå, at det må have været en overvejet handling fra klubbens side.
Heldigvis har FFB fået frataget de 3 point og modtager en bøde.
Jeg håber at FFB i fremtiden vil følge reglerne og ikke mindst udvise respekt for deres modstandere uanset om det er en naboklub eller anden klub.
Henrik Forsberg
Formand SIK