Menu

Generalforsamling 2016

image
Thomas Haasum
13. februar 2016 kl. 22:02
25. februar 2016 kl. 19.00

Generalforsamling torsdag d. 25/2 2016 kl. 19.00

Dagsorden

  1. Valg af dirigent, 3 stemmetællere samt mødesekretær
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Formandens beretning
  4. Kassererens beretning og fremlægning af regnskab for det forløbne år til godkendelse – Evt. Revisorkommentar
  5. Bestyrelsesposter på valg:
    - Kristina Aagaard på valg – Ønsker at genopstille
    - Thomas Haasum er ikke på valg, men formandsposten skal ved konstituering besættes for en 2-årig periode (så den kører forskudt af kasser)
    - Suppleant Ronnie Brøndsted er på valg
  6. Valg af revisor samt suppleant
  7. Indkomne forslag:

    Ændring af vedtægter:

    § 7. Ordinær generalforsamling.

    Generalforsamlingen er med de indskrænkninger som disse vedtægter forskriver den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

    Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel, gennem annoncering via klubbens hjemmeside.

    Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse på tilsvarende måde. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene skal optages i dagsordenen.

    Stemmeret har alle aktive og passive betalende medlemmer. Er man under 18 år har man som værge eller forældre stemmeret (Kun 1 stemme pr. medlem) Derudover har bestyrelsen samt trænere/ledere på kontrakt ligeledes stemmeret

    Ændres til:

    §7. Ordinær generalforsamling 

    Generalforsamlingen er med de indskrænkninger som disse vedtægter forskriver den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

    Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel, gennem annoncering via klubbens hjemmeside.

    Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse på tilsvarende måde. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene skal optages i dagsordenen.

    Følgende har stemmeret:

    Aktive og passive betalende medlemmer. Er man under 18 år har man som værge eller forældre stemmeret (Kun 1 stemme pr. medlem). Er man i restance har man ikke stemmeret.

    Bestyrelsesmedlemmer og hovedbestyrelse har stemmeret.

    Trænere/ledere på kontrakt har stemmeret.

    Medlemmer af udvalg tilhørende SIK aktiviteter har stemmeret.

    Kun stemmeret ved fremmøde.

    § 12. Bestyrelsens sammensætning, valg m.v.

    Bestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer.

    Alle stemmeberettigede jf. 7 kan vælges ind i bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin arbejdsform. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede, Ved formandens forfald indtræder en af de andre medlemmer i bestyrelsen efter afstemning i bestyrelsen i hans sted. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsens handlinger føres til protokol.

    Til dækning af udgifter i forbindelse med udførelsen af erhvervet som medlemmer af bestyrelsen, kan der ydes tilskud efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

     Ændres til

    § 12. Bestyrelsens sammensætning, valg m.v.

    Bestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer.

    Alle kan stille op til valg for at komme ind i bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin arbejdsform. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede, Ved formandens forfald indtræder en af de andre medlemmer i bestyrelsen efter afstemning i bestyrelsen i hans sted. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsens handlinger føres til protokol.

    Til dækning af udgifter i forbindelse med udførelsen af erhvervet som medlemmer af bestyrelsen, kan der ydes tilskud efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

    Afstemning om klubsamarbejde på seniorplan

    Ved tvivl kan info læses på DBUsjælland

  8. Eventuelt 
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere
Luk