Menu

Tilmeldingen til Byfestløbet 2022 er åbent

image Foto: Lokalavisen Frederikssund
Simon Krabbe, Mark Berthelsen og Laus Frostholm
25. juni 2022 kl. 19:56

Skibby Byfestløb lørdag den 6. august kl. 11.00

I forbindelse med Skibby Byfest, arrangerer Skibby IK igen det traditionsrige BYFESTLØB!

Løbet er åbent for tilmeldinger, og både tilmelding og indtastning af sponsorkontrakter foregår som tidligere år elektronisk. Link til tilmelding og sponsorkontrakt findes nederst på siden. 

ALLE kan deltage i løbet - både børn, unge og voksne. Du kan løbe alene, eller samle et hold med max. 4 deltagere. Der løbes i en time på en rundstrækning på 500 meter. 

Løbet afholdes lørdag den 6. august kl. 11.00 – mødetid senest 10.30, så der er god tid til at få udleveret startnummer.

Det er i år 14. gang Skibby IK arrangerer løbet, der udover at give god motion og et socialt sammenhold, også har til formål at samle penge ind til driften af Skibby Idrætsklub.

Vi er derfor meget glade for alle løbere og både store og små kontrakter, så hold endelig ikke igen med antallet af kontrakter.

Det er selvfølgelig gratis at deltage.

Der uddeles præmier til følgende: 

  • Lodtrækning af 2 x 250,- kr. blandt de unge under 16 år.
  • 500,- kr. til den, der løber længst.
  • 500,- kr. til den eller dem, der samler flest kontrakter.
  • 500,- kr. til den eller dem, der løber det største beløb ind.

Vi sørger som sædvanlig for vand før, under og efter løbet. 

Vi glæder os meget til at se jer alle til et super godt løb! 

For tilmelding – klik her 

Tilmelding kan ske frem til lørdag den 6. august kl. 11.00!

For indtastning af sponsorkontrakter – klik her

Indtastning af sponsorkontrakter kan ske frem til lørdag den 6. august kl. 11.00!

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere
Luk